 |
 |
|
 |
 |
Seværdigheder
Narbonne.
www.narbonne.fr
Besøg hallerne i Narbonne, som er åbne hver dag fra 7-13. Et overdækket marked med friske råvarer og specialiteter. Katedralen St. Just, den gamle Via Domitia fra romertiden, som ligger midt i byen, tag på sejltur med flodbåd på kanalen la Robine, og se byen fra en anden side. Mange restauranter og cafeer i byen. Espace de Libertè er en stor udendørs svømmehal med mange muligheder for fysisk aktivitet.
Canal de Midi og canal de la Robine www.canaldumidi.com Tag på cykeltur eller vandretur langs de meget smukke og altid skyggefulde kanaler. Cykler kan lånes i parkeringskælderen i Narbonne over for hallerne.
Middelhavet Tag til Middelhavet gennem naturområdet La Clape. Dejlige sandstrande ved Plage des Chalets ved Gruissan eller Narbonne Plage. Dejlige vandreture på Ile St. Martin ved Gruissan og Ile Ste. Lucie ved Port -la Nouvelle.
Vinsmagning Overalt på egnen vrimler det med vingårde og vinslotte. Fx. La Clape, Minervois, Corbieres eller Chinian er gode vinområder.
Corbieres Vildt og smukt og øde landskab med vildtvoksende timian og salvie. Spændende gamle middelalderbyer. Besøg fx Lagrasse www.lagrasse.com
Katharborgene Ruiner af de gamle borge ligger højt på bjergtoppene. Besøg fx Montsègur, Peyrepertuse eller Quéribus. Husk vandresko. Besøg desuden middelalderborgen i Carcassonne, Europas bedst bevarede fæstningsanlæg. www.carcassonne.fr
Dyreparken i Sigean Et fint udflugtsmål for børnefamilier. Man kan køre rundt i en del af parken i bil og en anden del af parken til fods. www.reserveafricainesigean.com
|
|
 |